Nycomeds historie

Fra DAK til Nycomed Danmark  - en historie over 80 år
Den 16. juni 1922 fremlagde formanden for Danmarks Apotekerforening, Alfred Benzon, et forslag om "Nedsættelse af et Kompositionsudvalg", der skulle undersøge en række lægemidler og offentliggøre resultatet af undersøgelserne "... således, at Medlemmerne vidste, at naar disse Præparater bar Stemplet D.A.K., kunde de trygt forhandles,..." som det fremgår af generalforsamlingens beretning.

bromvisal  Udvalgets praktiske arbejde blev henlagt til Delfin apotekets analytiske laboratorium, en repos på blot 12 kvm. Her blev DAK-præparaterne udarbejdet de næste otte år, indtil apoteker Barfoed trak sig tilbage som formand. Herefter blev en 7-værelses stuelejlighed på Vester Boulevard hovedsæde og husede laboratoriet de næste syv år.

Flere opgaver kræver større rammer
Såvel forening som laboratorium ekspanderede voldsomt, og i Hammerichsgade fandt man i 1937 de ideelle omgivelser for udarbejdelse af monografier, forskning, kontrol, produktion og faglig information. Alligevel måtte man mod slutningen af 1950'erne erkende, at især stikprøvekontrol af de prøver, hvert enkelt apotek indsendte, nu var blevet så omfattende, at rammerne var ved at sprænges.

Med udflytningen til Lergravsvej på Amager blev vejen åbnet for en fortsat vækst. I takt med at tidens krav til lægemidler blev skærpet, blev kontrollen med apoteksproduktion en meget vigtig faktor. Kontrollen omfattede nu såvel farmaceutisk-kemiske som biologiske og mikrobiologiske analyser.     cosmea

Mærkevarer og markedsføring

I 1960 fik præparaterne et mærkevarepræg, da man fastsatte de emballager, apotekerne skulle anvende. Der opstod ligeledes et behov for hjælp til udstilling og skiltning, og DAK-Laboratoriets designfunktion fremstillede de første plakater og reklameskilte i 1966. I samme periode besluttede DAK-udvalget at udvikle en Cosmea-serie.

   Apotekerne havde en betydelig produktion af kvalitetspræparater til lave priser. Med lanceringen af nye DAK-præparater blev apoteksproduktionen, til samfundsmæssig gavn, en prisdannende faktor på lægemiddelmarkedet. Med apotekerloven i 1985 skulle DAK-præparaterne centraliseres, og DAK-Laboratoriet blev et selvstændigt aktieselskab.

Grænseløst samarbejde
Med etableringen af DAK-Laboratoriets nye produktionsfabrik i 1989 var vejen banet for nye initiativer. Og de lod ikke vente på sig - i 1991 blev DAK-Laboratoriet medlem af det norske Hafslund Nycomed, hvorefter pHarma-Medica a/s og Benzon Pharma A/S blev opkøbt.

En historie der forpligter
Samarbejdet mellem de danske apoteker og DAK går som sagt over 80 år tilbage og udsprang som et resultat af initiativrige apotekers indsats. Og selv om DAK i de forløbne år har gennemgået en omfattende udvikling og undervejs har skiftet navnet ud, har Nycomed ikke glemt sine rødder.

Ledige stillinger
Se Nycomeds ledige stillinger
Nycomeds mission
Se Nycomeds mission
Nycomeds vision
Se Nycomeds vision
Om Nycomed
Vi er 12.000 mennesker, som drives af et fælles ønske om at hjælpe og forbedre livskvaliteten for patienter. Læs mere