Produktinformation: Ipren (ibuprofen), filmovertrukne tabletter.
Anvendelse: Svage smerter.
Dosering: Voksne: 1-2 tabletter, højst 6 tabletter i døgnet. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor ibuprofen eller et eller flere af indholdstofferne. Ved sår i mave-/tarmkanalen, blødning i mavetarmkanalen, tyktarmsbetændelse, Crohns sygdom, tidligere tilfælde af astma, nældefeber eller andre overfølsomhedsreaktioner overfor acetylsalicylsyre eller lignende smertestillende stoffer. Ved meget nedsat lever-, hjerte- eller nyrefunktion, blødningstendens. Under graviditet i 3. trimester.
Forsigtighedsregler: Samtidig anvendelse af acetylsalicylsyre, COX-2 hæmmere, andre NSAID-præparater, digoxin og methotrexat sammen med ibuprofen bør undgås. Ved samtidig behandling med blodfortyndende midler, ACE-hæmmere, furosemid, thiazider, beta-blokkere, kortikosteroider, lithium, ciclosporin, trombocythæmmende midler, SSRI, abciximab, tirofiban, integrelin, clopidogrel, tacrolimus, zidovudin, aminoglykosider, ginkgo biloba. Ved fortilfælde af forhøjet blodtryk og/eller alvorlig nedsat hjertefunktion. Bør ikke anvendes af kvinder der planlægger at blive gravide.
Graviditet og amning: Graviditet: Må ikke anvendes i de sidste tre måneder af graviditeten. Amning: Kan anvendes.
Bivirkninger: Meget almindelige: Fordøjelsesbesvær. Diarré. Almindelige: Mild og forbigående hovedpine, svimmelhed, tinnitus, blødning fra mave-/tarmkanalen, blod i opkast, sortfarvet afføring, mavesmerter, tarmluft, træthed, mave-/tarmgener som kvalme, opkastninger, ubehag i bughulen, fordøjelsesbesvær, forstoppelse og mavekramper, eksem, væskeophobning i kroppen. Ikke almindelige: Hjertesvigt (hos patienter med begrænset hjertefunktion), forandringer i blodbilledet, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, påvirkning af hørelse, astmatiske anfald, stakåndethed, sår i mave-/tarmkanalen, tyktarmsbetændelse, inflammatoriske tarmsygdomme, mavekatar, halsbrand, påvirkning af nyrefunktion, nyrebetændelse, udslæt, blodudtrædning i huden, kløe, lysfølsomhed af huden, løbende næse, forhøjet blodtryk, allergiske og anafylaktiske reaktioner, leverbetændelse, gulsot, påvirkning af levertal, hallucinationer, søvnløshed, nervøsitet, let rastløshed. Sjældne: Sløvhed, motoriske forstyrrelser, betændelse af synsnerve, nyreskader, blærefuldt udslæt, nældefeber, meningitis, kulderystelser, feber, leverskade, depression, konfusion, koncentrationsbesvær, kognitiv påvirkning. Meget sjældne: Bronkospasme, betændelse af bugspytkirtlen, forværring af Crohns sygdom, alvorlige overfølsomhedsreaktioner, herunder hudreaktioner, hårtab, sygdomme i hår og negle, skoldkopper, karbetændelse, anafylaktisk shock, leversvigt.
Pakninger og priser pr. januar 2010: Tabletter 200 mg 20 stk. kr. 25,20 (vejl.), 50 stk. kr. 46,95, 100 stk. kr. 58,40.
For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk
Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt.
Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax 46 75 66 40. www.nycomed.dk