Produktinformation: Ibumetin gel (ibuprofen)

Anvendelse:
Lokale inflammatoriske lidelser
Dosering:
Gelen appliceres på det aktuelle hudområde højst 3 gange dagligt. En daglig dosis på 9-10 g gel er sædvanligvis tilstrækkelig. Daglig dosis må ikke overskride 15 g gel. Behandlingen bør normalt ikke fortsætte i mere end en uge. Ved hver dosering appliceres kun så meget gel, at det aktuelle hudområde dækkes af et tyndt lag, som forsigtigt masseres grundigt ind i huden, indtil gelen er fuldstændigt absorberet. Det anbefales at vaske hænderne efter applicering.
 Forsigtighedsregler: Bør anvendes med forsigtighed af patienter med nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion samt af patienter med aktivt mavesår.
Bør ikke anvendes til børn. Må ikke anvendes sammen med okklusionsbandage. Må ikke komme i kontakt med øjnene eller slimhinderne. Behandling bør afbrydes, hvis der kommer udslæt. Bør ikke anvendes af patienter, som har haft overfølsomhedsreaktioner med acetylsalicylsyre, ibuprofen eller andre non-steroide antiinflammatoriske stoffer. Overfølsomhed overfor ibuprofen eller et eller flere af de øvrige hjælpestoffer. Bør ikke anvendes på patologiske hudforandringer som eksem eller på inficeret hud eller åbne sår.
Bivirkninger: Ikke almindelige: Erythem. Kløe. Eksem. Sjældne: Udslæt med blærer. Nældefeber. Meget sjælden: Angioødem. Anafylaktiske reaktioner. Systemisk påvirkning af nyrerne. Alvorlig generaliseret hudreaktion.
Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes i de sidste tre måneder af graviditeten. Amning: Kan anvendes. Pakning: 50 g (pris vejl.).

Læs vejledningen i pakningen omhyggeligt.

Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 66 40.

Internet: www.nycomed.dk