B.T. bragte i går den 9. februar 2010 en artikel om gigtmedicin. I artiklen fremstår Ipren® (ibuprofen) 200 mg som et gigt-præparat, hvilket ikke er korrekt. Ipren® er et præparat, der bruges til akutte smerter og ikke til en kronisk lidelse som gigt, hvilket artiklen i BT giver udtryk for.
Ipren®er indiceret til svage smerter og kan anvendes i forbindelse med muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter, tandpine og hovedpine.
Hvis I har spørgsmål til Ipren®, er I velkomne til at kontakte Nycomed Information på tlf: 46771010 eller mail info@nycomed.com
Produktinformation: Ipren®.
Deklaration: Filmovertrukne tabletter, ibuprofen 200 mg. Indikationer: Svage smerter. Dosering: Voksne: 1-2 tabletter, højst 6 tabletter i døgnet. Børn: Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor ibuprofen eller et eller flere af indholdsstofferne. Aktuelt ulcus duodeni, ulcus ventriculi eller gastrointestinal blødning, tidligere tilfælde af astma, angioødem, urticaria eller rhinitis induceret af acetylsalicylsyre eller andre NSAID’er. Svær lever-, hjerte eller nyreinsufficiens (glomerulærfiltration < 30 ml/min). Svær trombocytopeni. Samtidig behandling med methotrexat. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Ibuprofen kan medføre gastritis, ulceration, perforation og/eller gastrointestinal blødning. Risikoen for alvorlige gastrointestinale bivirkninger er dosisafhængig. Patienter i langvarig behandling med ibuprofen bør minotoreres. Ibuprofen skal gives med forsigtighed til patienter med koagulationsforstyrrelser, da ibuprofen forlænger blødningstiden, dog i mindre grad end acetylsalicylsyre. Ibuprofens prostaglandinhæmmende effekt kan resultere i let nedsat nyrefunktion på grund af nedsat renal blodgennemstrømning, der dog normalt er reversibel. Patienter med reno-vaskulær sygdom, leversygdom, hjerteinsufficiens, diabetes mellitus, SLE, i behandling med diuretika eller nefrotoksiske lægemidler, samt ældre har størst risiko for at udvikle akut nyresvigt. Ibuprofen virker febernedsættende. Der kan være krydsallergi med acetylsalicylsyre. Interaktioner: Ibuprofen kan nedsætte effekten af β-blokkere, ACE-hæmmere og vasodilatorer. Effekten af diuretika kan nedsættes, hvilket kan forværre eksisterende hjerteinsufficiens og øge risikoen for hæmodynamisk nyresvigt. Forsigtighed bør udvises ved samtidig behandling med antikoagulantia. Ibuprofen hæmmer den renale clearance af lithium. Forsigtighed bør udvises ved samtidig behandling med NSAID og ciclosporin på grund af den mulige toksisk effekt på nyrerne. Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes i sidste trimester. Amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Kvalme, anorexi, opkastning, dyspepsi, halsbrand, abdominalsmerter, diare, ulcus duodeni og ulcus ventriculi, perforation og gastrointestinal blødning. Anæmi, trombocytopeni, agranulocytose og pancytopeni. Hovedpine, svimmelhed, søvnløshed og tinnitus (som oftest milde). Hyppigheden af overfølsomhedsreaktioner er lav, men reaktionerne kan være alvorlige. Patienter har oplevet feber med udslæt, abdominalsmerter, hovedpine, kvalme og opkastning, tegn på leverskade og meningitis. Urticaria, purpura og hudrødmen med hudkløe. I sjældne tilfælde er observeret Stevens-Johnson syndrom. Ibuprofen har ingen indflydelse på cardiovaskulære funktioner, bort set fra mulig effekt på salt og vand retentionen. Hjerteinsufficiens er rapporteret i sjældne tilfælde. Ibuprofen kan i sjældne tilfælde fremprovokere astmatiske anfald hos prædisponerede patienter. Ibuprofen er ikke levertoksisk, men leverskader kan opstå som et led i en generaliseret overfølsomhedsreaktion. Ibuprofen kan forårsage forskellige grader af nedsat nyrefunktion. Nefrotoksisk syndrom uden nyresvigt eller intrestitiel nephritis er beskrevet. Påvirkninger af øjnene herunder sløret syn, ændret farveopfattelse og nedsat syn er reversible og ikke alvorlige. Overdosering: Symptomer: Kvalme og opkastning. Cerebrale symptomer (svimmelhed, ataksi stigende til koma og kramper). Påvirkning af lever- og nyrefunktion, evt. koagulationsforstyrrelser. Behandling: Symptomatisk. Priser og pakninger pr. januar 2010: Tabletter 200 mg 20 stk. kr. 25,20 (vejl.), 50 stk. kr. 46,95, 100 stk. kr. 58,40. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk . Udlevering: HA (200 mg), HX (200 mg, 20 stk.)
Produktinformationen er omskrevet og forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Nycomed Danmark A/S.
Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 66 40 www.nycomed.dk
Produktets indlægsseddel og produktresumé kan findes på henholdsvis www.indlaegsseddel.dk og www.produktresume.dk.